Ready Cash i Prix de Paris?
Kommer Ready Cash til start i Prix de Paris? – Det spørgsmål besvares først i løbet af et par dage.
Det tredje af vinterens internationale storløb for ældre heste på Vincennes, Prix de Paris over 4150 meter køres næste søndag og i morgen formiddag udløber anmeldelsesfristen.
I skrivende stund står 24 heste anmeldt – heriblandt den dobbelte Prix d’Amerique-vinder Ready Cash, der som eneste får 25 meter tillæg.
Det er dog ikke sikkert, at Ready Cash startmeldes – det afgør træner Thierry Duvaldestin først efter tirsdagens træning.
Blandt de anmeldte kan nævnes Timoko,Quaker Jet, Severino, Main Wise As, Save the Quick, Orlando Sport, Perlando, Oyonnax og Rolling d’Heripre.
Der skrives til start til løbet på torsdag.
I fjor vandt Maharajah Prix de Paris, men den er som bekendt skadet og får sin debut i avlen i denne sæson.