13 mar2011
Razor Shadow tegner flot
Razor Shadow (Dream Vacation) indledte V65-spillet på Jydsk Væddeløbsbane.
Pepperland (s) gik til spids, men løb ud i fejl. Herefter fik Razor Shadow gratis front – og så var løbet reelt afgjort.
Raul Epice sad i andet par udvendigt, og afsluttede flot til andenplads før Rosegarden, der havde siddet i vinderhullet undervejs. Rina Chen Hai fik et løb i dødens, og var klart godkendt på fjerdepladsen.
Vindertiden blev 1.19,1a/1800 meter.
Razor Shadow trænes af Leif Jokumsen og ejes af Bente Vester Andersen – der kunne glæde sig over førstepræmiens 10.000 kroner.