Rasser Vang sikker i Grand Circle
Rasser Vang (Lindy Lane) sikker i Dansk Revision Skive Grand Circle 3-års Championat for Hingste/Vallakker efter optimal kørsel af Bo Westergård.
Der var fuld knald på fra start, hvor Rasser Vang lidt overraskende kunne tage spids fra startspor 6, men Ken Ecce var også ude efter spidsen og kørte straks ud i andet spor med favoritten Ray-Ban, der blev forceret til spids efter 450 meter og passerede de første 500 meter efter 1.09,7!
Ken Ecce fik siden taget meget op i sin hest og kilometeren blev dæmpet til 1.15,7 med Rolex Boy i dødens – herefter fulgte i andet par udvendig Run Winner med Robin Laser i ryg. Næstfavoritten Rambo Flex kom til at sidde lukket inde i tredje par indvendig.
På bagerste langside blev Run Winner sendt afsted i tredje spor, men kom ikke meget tættere på de to forreste, hvor Rasser Vang i sidste sving blev skiftet til andet spor og indledte sit angreb.
Ind på opløbet fik Rasser Vang hurtigt overtaget og gik frem til sikker sejr i tiden 1.16,5a/2100 meter foran Ray-Ban, mens Rambo Flex sluttede stærkt af til tredjepladsen.
Rasser Vang er både opdrættet og ejet af Stutteri Vang Hovedgård, som kunne glæde sig over en førstepræmie på 155.000 kroner.
– Jeg havde faktisk lidt forhåbninger; vidste godt at vi stod lidt dårligt til på sporet, men følte hesten havde trænet godt og hvis det skulle være, så skulle det være nu, sagde Bo Westergård, som tog fusen på alle da han kørte til spids fra stat.
– Han har vist sig at være utrolig starthurtig, så det var min chance for at komme ind i løbet og måske overraske. Jeg ville egentlig gerne køre spids, men Ken var meget opsat på at komme til spids, så jeg valgt at slippe.
– Rasser Vang har vist at han hører til i toppen, men han har siddet fast et par gange, bl.a. i Kriteriet. Han skal udvikle sig for at møde de allerbedste, men nu har han tjent de penge her og det skal vi selvfølgelig være glade for. Han har trænet helt normalt hjemme på gården og gået sine intervaller, men jeg føler der er lidt mere i ham.
Bo Westergård oplyste desuden at Rasser Vang starter allerede igen førstkommende lørdag i Klosterskogens 3-års Elite over 2100 meter autostart med 100.000 NOK til vinderen.
V65-resultat:
Afd. Nr. Vinder Odds Værdi Udg. 1 1 Priska Jeppe Juel 3,18 72 – 2 2 Nubi Lens Morten Friis 2,41 94 – 3 1 Rebus Flemming Jensen 3,12 134 – 4 4 One To One Lars Piper 3,39 172 15 5 13 Onaldo Ellelund Jeppe Juel 10,00 491 – 6 6 Rasser Vang Bo Westergård 14,73 –
Gevinster for 6 afdelinger rigtige.
Gevinst: 3.193 kr
Gevinster for 5 afdelinger rigtige.
Gevinst: 76 kr