31 maj2011
Rapide Lebel mod Forus Open?
I forbindelse med Elitloppet leverede Rapide Lebel to rigtig flotte præstationer. Nu kan en start i Forus Open muligvis komme på tale.
Havde det ikke været for en startgalop og en raket-spurt af Brioni, havde Rapide Lebel været vinderen af Elitloppet.
Den franske tophest kommer desværre ikke til Copenhagen Cup, men hestens træner, Sebastien Guarato, er muligvis interesseret i at komme til Forus Open i Norge om en måned, skriver Trav og Galopp-Nytt.
– Jeg er vældig tilfreds med Rapide Lebels indsats i Elitloppet. Han har leveret gode løb i Norden, og jeg har lyst til flere opgaver heroppe. Copenhagen Cup står vi over, men Forus Open er aktuelt, siger Sebastien Guarato.