07 apr2011
Rambo Flex to’er på Valla
Jydsk 2-årings Grand Prix-vinderen, Rambo Flex, blev i aftes to’er på Solvalla-banen i Stockholm.
Da tempoet blev taget helt ud af løbet, kørte Rene Kjær Chipmate-sønnen frem i dødens efter 900 meters kørsel. Rambo Flex var noget gå-lysten, men forbi tophesten, David Sisu (503.300 SEK.), kom Rambo Flex ikke.
David Sisu sejrede i tiden 1.16,3a/2140 meter, mens Rambo Flex blev to’er i ny rekord over normaldistancen 1.16,7.
Den danske hingst gjorde her sin 11. start i karrieren. Han fik 50.000 SEK. (41.034 kroner) for andenpladsen, og har nu tjent 270.248 kr.
Rambo Flex så strålende ud undervejs, og meget tyder på han går en stor fremtid i møde.