Quite Easy-føl hos Lange
Søren Lange i Aalborg fik natten til mandag et flot og langbenet sort hoppeføl efter Quite Easy og Nap S-Lange DK
– Hun klarede selv paragrafferne, og det er jo en af fordelene ved at få føl sent, – det hele er meget nemmere når vejret er godt, fortæller Søren Lange.
– Næste partner til Nap er San Pellegrino, en bedækning som jeg jo købte på auktionen på travservice.dk i januar.
Nap S-Lange DK (Smok’n Lantern-Pia Ørn v. Pay Dirt), der er opstaldet hos Søren og Trine Bendtsen i Tylstrup, er i forvejen mor til 2-årige Uffe S Lange DK (Was It A Dream) og All In S Lange DK (Mr Flirt) – sidstnævnte er tilmeldt auktionen i Gigantium til september
Foruden Nap S-Lange og hendes tre føl, har Søren Lange løbshesten Orla – der pt. er udlejet til Aalborg-amatøren Søren Aaen
– Efter en flot andenplads i sæsondebuten på Åby fik han desværre en skade, som trækker noget ud, siger Søren Lange videre.
Rigtig ærgerligt, især for Søren Aaen som har gjort det fantastisk med Orla, men Aaen giver ham den tid han skal bruge for at komme sig, og så er det jo ”bare” vente, slutter Søren Lange