31 maj2013
Quinoa du Gers nr 3 i CC-prep
Quinoa du Gers, der i eftermiddag kom med i feltet til Broline Copenhagen Cup da Quaker Jet måtte melde forfald, blev fredag aften nummer 3 i Prix Chambon P på Vincennes.
Quinoa du Gers, der havde topkusken Franck Nivard i sulkyen, blev kørt meget offensivt i løbet, og var med helt fremme fra start i det 2850 meter lange opgør.
Storfavoritten Texas Charm med Julien Dubois indfriede forventningerne, selv om den fik et meget hårdt løb, hvor den blev svaret op undervejs.
Men den var stærkest i opløbet og sejrede sikkert i 1.13.2/2850 m. Speedige Reve de Beylev med Eric Raffin besatte andenpladsen i 1.13.3 foran Quinoa du Gers i 1.13.4.