“Only Sugar gik faktisk godt senest”
Martin Jahn har ikke haft den bedste sæson som træner med blot en enkelt sejr til stalden, men på hjemmebanen er han i dag på plads med to heste, der måske kan forbedre statistikken for Lunden-træneren:
– Remus Tiki (1. løb) er en lækker hest, der har gået godt i arbejde med 1.22/2000 meter som bedst. Den var lidt småforvirret i prøveløbet, men har efterfølgende gået et par rutineløb. Den har fået et dårligt startspor. Hesten skal ud og have en god oplevelse. Jeg er skuffet, hvis den ikke gør en god figur.
– Only Sugar (3. løb) gik faktisk godt senest, hvor den lavede en mystisk fejl med 400 meter igen, uden der var en forklaring på det. Det har den dog gjort før. Den har taget start fint, og derfor starter vi allerede igen. Vi giver den nye sko på til onsdag, og laver desuden lidt småændringer. Vi skal have arbejde med psyken, der er det store problem. Jeg håber vi kan få vendt den nedadgående kurve, som den har haft de seneste par år. Vi håber på en god oplevelse for hesten, udtaler Martin Jahn på Travbanen.dk, hvor der som altid er masser af kommentarer til de startende heste.