19 dec2011
“Jeg tror helt klart, at han kan vinde”
Bent Svendsen er fortsat sygemeldt, men starter alligevel en del heste – således også i aften, hvor “Turbo-Svendsen” er på plads med to heste og især Olles Party i 2. løb er en god chance:
– Olles Party har trænet rigtigt godt længe og var fin i sit prøveløb i Aalborg. Han har været længe undervejs, da han er en stor hest, der er lidt fransk i det, men ustabil har han ikke været. Han har gået 1.21 alene i hurtigarbejder på banen og jeg tror helt klart, at han kan vinde, udtaler Bent Svendsen på Skive Travs website, hvor der som altid er masser af kommentarer til de startende heste.