“Jeg kører til fra start”
Morten Friis er optimist på vegne af staldens to heste forud for aftenens starter i Halmstad.
– Politiken skuffede på Copenhagen Cup-dagen, hvor han døjede med noget bronkitis, som han efterfølgende er blevet behandlet for og alt virker fint nu. Der er gode heste imod i aften, mene vi har et godt startspor og jeg prøver at “fyre” fra start, så vi kan få en god position. Kolgjini kører sikkert også til fra start med Noak L B, men jeg håber vi kan holde spidsen for så vokser han en klasse, siger Morten Friis, som også har Nevele Vang med til Sverige:
– Nevele Vang galoperede sidst, hvilket han ellers aldrig gør, men han havde bådt ondt i forbenene og halsprobelmer, så der var en forklaring. Han er også blevet behandlet og har trænet godt efterfølgende. Vi har endvidere en god kusk, så jeg håber han kan få en god præmie med hjem.
Danmarkshesten debuterer mandag
Team Friis har også ansvaret for Skives Danmarkshest, Robin Ice, der er solgt i ca. 500 anparter og derfor følges med ekstra stor interesse. Hesten blev godkendt d. 11. april og er nu klar til at gøre sin første start.
– Robin Ice har trænet godt igennem længere tid og det er planen at han starter næste mandag i Skive. Jeg forventer ikke han går ud og vinder første gang. Vi er tilfreds hvis han gør en god figur og kommer fejlfrit rundt, siger Morten Friis.