“Jeg glæder mig til Derbyauktionen”
Bo Jondahl, Breed Team 2000 i Herfølge er en af de opdrættere, som har heste med på lørdagens Derbyauktionen på York Stutteri i Hørsholm, og der er store forventninger til begge heste.
– Vi har de to hingste Tudor (Spotlite Lobell-Lina Trot)(foto) og Take It All Easy (Quite Easy-Petra Palema) med på auktionen, og siden katalogets trykning er der sket “ting og sager” med førstnævnte. To af Lina Trots svenskregistrede afkom, 3-årige Vincennes og 2-årige Yorkshire, har således begge vundet løb, så jeg glæder mig rigtig meget til Derbyauktion, siger Bo Jondahl, som vader i succes i øjeblikket.
Sidste søndag kvalificerede Pure Vacation sig som bekendt til start i DFDS Seaways Dansk Trav Derby 2011 og dagen efter på Halmstad vandt 3-årige Real Showman sin første start for samme træner, Peter Untersteiner, i tiden 1.17,0/2140 meter.
Bo Jondahl har aldrig tidligere vundet Derby som opdrætter, men “kun” som ejer af Chopin Toftebjerg i 2000 – og i 1992 var det lige-ved-og-næsten med Poco Hofen, der blev nummer to bag Predator.
Auktionskatalog: KLIK HER