“Hun er i god form for dagen”
Christoffer Erikssson vinder Golden Cup-finalen hvis man spørger Jörgen Turvesson fra Lutfi Kolgjinis stald, der stiller New Ginger Wind til rådighed for Rene Kjær.
– New Ginger Wind (nr. 7) er ingen speciel usikker hest. Fejlene er kommet i nogle trange situationer. Hun er i god form for dagen og skal være langt fremme, men jeg tvivler på hun kan slå Truculent. Den tror jeg vinder finalen, udtaler Jörgen Turvesson på Travbanen.dk, hvor der som altid er masser af kommentarer til de startende heste på Lunden.
Det kan også varmt anbefales at hente informationer på trænerens hjemmesider, bl.a. har Arvid Olsen flg. kommentarer til Osbourne, der tager kamp op mod New Ginger Winner:
.- Osbourne har problemer med nogle sår i koderne, men det ser ud til at vi får bedre og bedre styr på det. Virker dog ikke helt i samme form som i foråret/sommeren, hvor han bare fløj banen rundt den ene gang efter den anden. Men jeg havde lidt samme problem med ham i fjor. Træner dog fornuftigt og er i fint humør. Har stor kapacitet og fejlfrit er han en triochance.
Læs mere på Arvidolsen.dk
NFT-træner Max Johansen holder som Arvid Olsen også til på Skovbo og “Max Motor” er på plads med to heste, der begge får Christian Clausen i sulkyen – se kommentarerne på Maxjohansen.dk