“Det gjaldt om at holde placeringen”
Inden finaledagen på Yonkers Raceway i New York er Birger Jørgensen fortsat på femtepladsen i VM for Travkuske. Jody Jamieson er førende med 133 point efter tre sejre torsdag aften på The Meadowlands.
– Der var på forhånd ikke nogen af hestene i dag, der stod med de store chancer, men jeg fik skrabet lidt point sammen og holdt placeringen, så det var OK, siger Birger Jørgensen.
– Den første hest kunne ingenting, så det var bare at følge med. Det næste blev nummer fire – jeg kunne måske være blevet nummer tre hvis jeg havde kørt indvendig; jeg sad lidt og overvejede hvad jeg skulle gøre, men resultatet var OK. I det sidste løb blev det optimalt med en andenplads. Canadierens hest var bare overlegen, så det gik lidt som forventet, men den var klart godkendt.
Stillingen:
1. Jody Jamieson – 133 point
2. Juan Riera-Rossello – 127 point
3. Dexter Dunn – 121 point
4. Corey Callahan – 115 point
5. Birger Jørgensen – 110 point
6. Björn Goop – 99 point
7. Enrico Bellei – 92 point
8. Franck Nivard – 79 point
9. Chris Lewis – 78 point
10. Michael Nimczyk – 74 point
VM for Travkuske afgøres fredag på Yonkers Raceway i New York, hvor den 20. og sidste VM-afdeling køres kl. 02.30 natten til lørdag dansk tid.
Læs alt om VM for Travkuske 2011: KLIK HER