Punktum Skalflex klar til ny sejr
Punktum Skalflex – der imponerede i sit comeback i Århus efter 13 måneders pause – ligner et godt bud på en V5-banker i aften på NKI Racing Arena Aalborg, hvor Henrik Lønborg skal forsøge at holde føringen på trænernes Top 10.
Leo Søndergaard Larsens Punktum Skalflex får igen Birger Jørgensen i sulkyen i V5-2, og selvom konkurrencen er skærpet i forhold til sidst med heste som Remus og Razor Blade på startlinjen, tror vi på en gentagelse af sejren.
Ellers raser championatskampen fortsat i Aalborg. Med fire løbsdage tilbage er Henrik Lønborg førende med 20 sejre – tre flere end Kent Friborg og fire mere end Morten Friis og Flemming Jensen, som også stadig er med i dysten. Mere spændende bliver det næsten ikke.
I skrivende stund er der ingen ændringer til aftenens løb:
Baneprogram: KLIK HER • Gør dine indskud på Danskespil.dk: KLIK HER