13 aug2013
Problemer med guldhoppe
Med afkom som Derbyvinderen Magic Sisa og Scirocco Sisa, der er blandt favoritterne i dette års Derby, har Outstanding markeret sig som en af de bedste følhopper i nyere tid, men hun har måske fået sit sidste føl.
– Outstanding har stået på Stutteri Laser et stykke tid og blev for en uges tid siden insemineret med Norvelous Hanover for fjerde gang. Desværre er det endnu ikke lykkedes at få hende i fol – ægget bliver ikke ikke befrugtet, selvom de anvender fersk, varm sæd, så det er muligvis hoppen der er noget galt med. Hun er trods alt også 26 år, siger Bjarne Ladefoged fra Stutteri Sisa.
Outstandings yngste afkom er den 1-årige Varenne-hingst Apollo Sisa, der for øvrigt er til salg.