Prix d’Amerique test i Sverige
Mens de fleste af kandidaterne til Prix d’Amerique er i ilden på søndag på Vincennes, så tester de to svenske PDA-emner, Quarcio du Chene og Noras Bean formen på Åby Travet,
Duoen er til start i V75-spillet sidste afdeling, V75-mästaren, hvor de begge har 40 meter tillæg på 2140 meter.
Quarcio du Chene med Bjørn Goop har ikke startet siden den 8. december på Åby, hvor den galoperede stort fra start, men siden gik fortrinligt og sluttede på en femteplads.
I starten inden var den på Vincennes, hvor den pullede mange kræfter væk i spids og sluttede på en femteplads.
Noras Bean – nu med Ulf Ohlsson – har ikke startet siden sejren i Gran Premio delle Nazioni i Milano – 14 dage før vandt den Koster Memorial på Lunden.
Duoen kommer dog på en hård opgave mod de to sejrsheste Beckman med Jorma Kontio og Mr Picolit med Åk Svanstedt, der står 20 meter foran.
Flemming Jensen er til start med lånehesten Getting Såna, der efter tre galopper netop er godkendt i 1.22.7 – med galop. Det ser svært ud.
Med i dette løb er også Prada Secret, der atter køres af Kenneth Haugstad samt Olympia Bay med Henrik Svensson.
Også ”lærlingene” har deres V75-mästarløb, og her er Kasper K Andersen til start med Prince Elliott, der har 20 meter tillæg.