Premance Simoni på imponerende finish
Premance Simoni på stenhård finish.
Papaya P til spids, Picture F H til dødens og Pindus i andet par udvendigt. Så troede man vel, at det var disse tre der skulle afgøre. Tempoet 1.16.8 de første 500 meter. 1.19.2 den første kilometer og så galoperede Picture F H lige pludselig. Pindus gik frem til Papaya P og det lignede de 2 i kampen om sejren.
Jeppe Juel ville det dog anderledes, han havde fået sat skub i Premance Simoni (S.J’s Photo) der kom i et mægtigt rush fra fjerde par udvendigt. Ind på det lige gik Pindus frem, men kunne ikke stå imod, da Premance Simoni holdte tempo hele vejen.
Premance Simoni trænes i Norge, af Bo Westergård, men havde ikke gjort mange glade i år. Havde dog syv sejre i 10 starter sidste år, og det borger vel for en vis form for kvalitet.