23 jan2012
Prelude F H i gav opvisning
Prelude F H med Preben Kjærsgaard i sulkyen vandt en meget overbevisende sejr ved Lunch-travet på Halmstad mandag middag.
Trods startplads i anden række- og med 20 meters tillæg – så var der kun en hest på banen i opløbet i 4. løb, og det var Prelude FH (ENS Snapshot) med Preben Kjærsgaard.
Prelude FH vandt sikkert karrierens fjerde sejr i 20 starter og forbedrede sin voltestartsrekord til 1.15.5/2160 m.
Der var 25.000 SEK i præmie, og Prelude FH har nu tjent 163.292 SEK.r.
De to øvrige danske startende heste på Halmstad, Pamela Østervang blev nummer 8 og fik 2.000 SEK og Rosamunde blev nummer 5 og fik 3.500 SEK i deres respektive løb.