Prada Secret imponerede på Fyn
Prada Secret gav opvisning for Ole Bender i ny banerekord på Royal Canin Arena og holder liv i Derbydrømmene. John Køhler overraskede i V5-finalen med Nextstop Sct. Peder, der på en fin afslutning i inderbanen fangede Ædla Rico til kneben sejr.
Ole Bender har altid haft store ambitioner med Prada Secret (Mr Flirt), men hesten har ikke vist det store igennem længere tid og skuffede reelt i sin seneste start på Lunden, hvor det dog efterfølgende viste sig at han var halt på en bagkode.
I aften var Prada Secret tilbage på toppen og gik et sandt topløb for Ole Bender, som tidligt satte sig tilrette i dødens udvendig for den førende Omega Flex, der afviklede de første 500 meter efter 1.10,3 og kilometeren efter 1.15,0.
Midt på bagerste langside var Omega Flex træt og Prada Secret tog over for siden at forsvinde væk til overlegen sejr i tiden 1.15,1a/2140 meter foran Nick Vognslundgård og Mickeymousehouston.
Vindertiden er ny banerekord for 4-årige hingste/vallakker.
John K. bombede
Der var fuld knald på fra start i V5-finalen, hvor Outstrip La Marc tog spids for kort efter at slippe til Kiki Sønderholm med Rene Kjær, der afviklede de første 500 meter efter 1.11,4 under hårdt pres fra Untouchable med Bent Svendsen, som overtog kommandoen efter ca. 600 meter.
Kilometeren blev dæmpet til 1.14,4 med Norma Jean Dryad i dødens og Olina B i andet par udvendig.
På bagerste langside faldt Kiki Sønderholm fra og John Køhler kom i stedet frem indvendig bag den førende med Nextstop Sct. Peder.
Ind på opløbet var Untouchable hurtigt slået og Ædla Rico fik overtaget, men på de sidste meter fik John Køhler plads med Nextstop Sct. Peder (Mastery), der speedede frem til kneben sejr foran Ædla Rico og Norma Jean Dryad, der var taopper fra dødens.
V5-double til Morten Friis
Morten Friis måtte således se sig besejret i V5-finalen, men fik alligevel en fin dag på Fyn med sejre i de to første V5-afdelinger. Først sørgede Skive-træneren for en lidt overraskende sejr i tiden 1.17,6a/2140 meter med John Friis-trænede Pumpkin Star (Juliano Star), der på en fin afslutning gik forbi den førende Ringer’s Rubin kort før mål.
Ringer’s Rubin var toneangivende undervejs og blev ind i sidste sving udfordret af favoritten Pinnochio Day, der ind på opløbet fik overtaget og var på vej mod sejren, da hesten rullede over i galop med 100 meter til mål.
Forhåndsfavoritten Pan Hastrup – der jagtede sin tredje sejr på stribe – måtte udgå kort før start.
I det efterfølgende var Morten Friis igen på pletten, denne gang med Anders Poulsen-trænede Onkel Skautrup (Carmody Lobell) i tiden 1.17,9a/2140 meter efter føring fra start til mål.
Lilo Langkjær overraskede
Det blev overraskelserne aften i Billund, bl.a. takket være den lokale amatørkusk Torben Jensen, som endelig fik en fortjent sejr med sin egen Lilo Langkjær (Edge Of Glory), der efter føring hele vejen i 14-tempo afviste alle angreb og sejrede sikkert foran Ronja Park og Newli Pilbro.
V5-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 11 | Pumpkin Star | Morten Friis | 6,75 | 92 | 7 |
2 | 3 | Onkel Skautrup | Morten Friis | 7,04 | 170 | 2 |
3 | 5 | Lilo Langkjær | Torben Jensen | 10,83 | 1526 | – |
4 | 4 | Prada Secret | Ole Bender | 2,81 | 3053 | – |
5 | 2 | Nextstop Sct Peder | John Køhler | 36,15 | 1,12 | |
![]() |
Gevinst:
1.074 kroner til 54 rækker med FIRE RIGTIGE
Henrik Lønborg var på pletten i 1. løb med Perfect One (ENS Snapshot), der efter et løb i ryg på favoritten Rapide Brogård, fik plads til angreb midt på opløbet og speede frem til sikker sejr i tiden 1.20,5/2140 meter.