Ponykuske fik en på opleveren
Her vinder Camilla Spuhr Jensen med Johannesbergs Neon på Solvalla søndag eftermiddag.
For mange travkuske rundt i hele Europa er det noget af en drøm at få lov til at køre på Sveriges største bane, Solvalla. Den drøm gik i sidste uge i oplevelse for nogle danske pony-kuske.
Årsagen var at Sverige var arrangører af Nordisk Mesterskab for ponier.
I Kategori A stillede Danmark med et hold på tre bestående af Oliver Juul med Granit 2, Stine Juul Marker med Kæck og Camilla Spuhr Jensen med Johannesbergs Neon.
Bedst gik det for Camilla Spuhr Jensen med Johannesbergs Neon, der blev nummer tre og altså tog en Bronze-medalje.
I Russ-løbet stillede Danmark også med tre ekvipager. Sara Kristiansen med Tysse blev nummer fem – de øvrige danske repræsentanter var Iben Engholm med Hedens Cocos og Martin Nørlem med HS Didilipom.
Disse løb blev afviklet fredag, men deltagerne fik atter lov til at køre på Solvalla søndag, og her sejrede Camilla Spuhr Jensen med Johannesbergs Neon.
Oliver Juul med Granit 2 fik en andenplads, mens Stine Juul Marker opnåede hhv. en fjerde og femteplads med Kæck.