Politiken faldt på taktikken
Politiken med Morten Friis var storfavorit i Gulddivisionen, der indledte eftermiddagens program på Axevalla, men måtte efter et taktisk opgør nøjes med en andenplads.
Startpladsen som nummer 1 fældede Politiken, der var storfavorit til 19:10.
Fra start forsøgte Morten Friis at holde spids, men blev overspeedet, og havnede efterjånden i tredje par indvendigt.
Tempoet var forrygende 1.10 de første 1000 meter, men feltet var fortsat samlet opløbssvinget rundt – og uden mulighed for at Morten Friis kunne komme ud til angreb.
Den mulighed opstod først omkring 100 meter fra mål, og selv om Politiken afsluttede godt, så kunne den ikke nå mere end andenpladsen. Capello Bob (Trade Balance) med Stefan Persson vandt med en halv længde i 1.11.4a/1640 m.
Der var 66.000 SEK i andenpræmie til Politiken.