10 jul2011
Poker Avalon tilbage i vindercirklen
Gordon Dahls Derbykandidat Poker Avalon (Juliano Star) til tops i Stald KTAS’ ærespræmie efter en stærk præstation.
Ikke uventet var Oregon Byrds hurtigst afsted fra og Jens A. Hansen anlagde et hårdt tempo (1.13,5/500 meter), men siden blev farten dæmpet til 1.17,5/1000 meter og Poker Avalon kom efterhånden frem som første hest i andet spor.
Ind i sidste sving havde Poker Avalon overtaget, men blev nu udfordret af outsideren Mester Vang, der trykkede stenhårdt på favoritten rundt sidste sving.
Ind på opløbet kunne Poker Avalon dog alligevel trække fra til den ventede sejr i tiden 1.17,8a/2140 meter foran Mester Vang og Jim Bob Diamant.