25 feb2014
Pinocchio HJ uplaceret
KTAS-hesten Pinocchio HJ sluttede tirsdag middag uplaceret på Laval-banen.
Pinocchio HJ var til start i et monteløb over 2850 meter og havde Franck Nivard i sadlen
Fra start lå parret velplaceret på en fjerde-femteplads, men blev på et tidspunkt skovlet ned i feltet. Ned ad sidste langside fandt Nivard plads, men der var ikke noget skud i Gills Victory-sønnen, der aldrig fik del i løbets afgørelse. Pinocchio HJ sluttede på en 9. plads i 1.16.7. Løbet vandtes i 1.16.0/2875 m.
Starten, der var den 8. siden Pinocchio HJ i efteråret kom i træning hos Sofia Aronsson i Frankrig, var med stor sandsynlighed den sidste i denne omgang.
I de otte starter har Pinocchio HJ tilsammen tjent 16.010 Euro – eller små 120.000 kroner