Pikachu C N har tændt igen
Unghestestjernen Pikachu C N har for alvor fundet melodien i Norge, hvor den lørdag vandt en meget sikker sejr på Bergen Travpark.
Pikachu CN (Great Challenger) var favorit i sprinterløb og indfriede ganske let forventningerne, da den sejrede sikkert for sin træner Pål Buer i 1.13.8a/1600 m. Det var dens anden sejr i fem starter i 2012, og med først præmien på 20.000 kroner passerede Pikachu C N den halve million i indtjening
På fjerdepladsen i dette løb kom endnu en dansk hest, Montana F H (Sjs Photo) i 1.14.4.
I det følgende løb var det også dansk på førstepladsen, nemlig Pele Hastrup (Great Challenger), der også vandt sin anden sejr i 2012.
Pele Hastrup blev kørt til sejr af Geir Mikkelsen i 1.16.6a/2100 m – præmie 20.000 kroner – og dermed rundede Pele Hastrup de 100.000 kroner i indtjening.