Piano Dilli tog 7. sejr i træk
Piano Dilli kom sent i gang med karrieren og startede første gang som 4-åring. Som 5- og 6-åring har hun fundet det store gear frem og torsdag aften vandt hun sin 7. sejr i træk for sin træner Flemming Jensen.
Piano Dilli (Royal Prestige)ejes og er opdrættet af H C Sørensen i Biersted, og selv om man ud af navnet kunne tro, at Piano Dilli havde noget med Dilli Hanover at gøre, så er det ikke tilfældet.
Piano Dilli tilhører den anden stærke hoppelinje som H C Sørensen har – den der går tilbage til Libretto, og hvorfra bl.a. Kriterie- og Derbyvinderen I’m a Photo, Always New – vinder af næsten 4 millioner kroner m.fl. kommer fra.
I aftes sejrede Piano Dilli (Royal Prestige) ganske let på Åby Travet i ny rekord 1.13.6a/1640 m for Flemming Jensen – præmie 40.000 SEK. Det var Piano Dillis 7. sejr i træk efter den er kommet i træning hos Flemming Jensen – kun i parrets første start sammen, gik det galt.
Flemming Jensen vandt også med Ronaldo Solace (Inferno Lavec) i 1.17.9/2640 m – præmie 40.000 SEK.
Flemming Reinholdts speedige hoppe, Paisley (Rite on Line) havde ikke vundet siden den 18. juli 2011. Ofte har hoppen, der trænes af Michael Lønborg, leveret nogle utrolige afslutninger, men det er ikke blevet til sejr.
Nu kom sejren med Johnny Takter i sejren i 1.15.9a/2140 m – præmie 40.000 SEK.
Brødrene Frank og Preben Sørensens Orange Avenue (Love You) har haft lettere ved at finde vindercirklen og vandt sin anden sejr i år i lige så mange starter for Thomas Uhrberg. Vindertiden 1.14.5a/1640 m – præmie 40.000 SEK.
Det var Orange Avenue’s 9. sejr i 31 starter og med sejren rundede den de 400.000 SEK i indkørte præmier.
Se flere resultater, målfotos og close up fra Åbys hjemmeside på dette link – klik her