24 dec2013
Photo Princess i hårdt selskab
Det er ingen let opgave, som Photo Princes med Michael Lønborg kommer på 3. Juledag på Vincennes.
Der kommer 17 heste til start i hoppeløbet, Prix de Salvanhac over 2700 meter volte og blandt disse er også den italienske Nefertite del Rio (Varenne) med Alexander Abrivard, som forleden vandt et lignende løb i 1.13.4/2700 m ganske nemt.
Her var en anden af fredagens deltagere, svenske Global Midnight (Ganymede) nummer fire i 1.13.6.
Da Photo Princess tilbage i januar måned startede på Vincennes blev hun nummer to i 1.14,0/2700 meter.
Fredagens løb har en samlet præmiesum på 62.000 Euro, og det betyder en førstepræmie 27.900 Euro, idet man i Frankrig har ændret førstepræmiens størrelse fra 50% af den samlede præmiesum til 45%.