Peter Rasmussen bli’r voksen
Peter Rasmussen fylder i dag 50 år.
De senere år har der været længere mellem storløbssejrene, men ellers har Skive-træneren fejret mange store triumfer i både ind- og udland – ikke mindst takket være Atom Tess og Tøjeksperten, men også heste som Filippa Hydrup, Cirkeline Tess, C Monza Hoff, Ferrari Hoff og Dalema Hjerl har været med til at sikre Peter Rasmussen en plads i historiebøgerne. Se alle storløbssejrene på Peter Rasmussens hjemmeside: KLIK HER
I mange år benyttede Peter Rasmussen – som har været træner i Skive siden 1994 – næsten udelukkende catchdrivere til staldens heste, men i dag kører han selv de fleste heste og med rimelig succes. I fjor blev det således til fem sejre og i år er det blevet til sejr med Rondo Byrds.
TravService.dk iler med et stort tillykke og bringer senere på ugen et interview med dagens fødselar.