Peter Jensens første trænersejr
I dag vandt den nybagte Aalborg-træner Peter Jensen sin første sejr, da Frozen med Jeppe Juel vandt på Axevalla.
Umiddelbart bliver Peter Jensen dog ikke godskrevet for sejren, for hans tidligere kompagnon Bo Westergaard står nemlig fortsat listet som træner i Sverige for hesten.
Det gør han ikke i Danmark!
Her er Peter Jensen korrekt opført som træner for hesten siden den 1 januar.
Men desværre taler det danske og svenske sportssystem (selv om det er samme hovedcomputer) fortsat ikke sammen i 2014!
Men i det danske system vil Peter Jensen bliver godskrevet for Frozens sejr, der blev vundet suverænt.
Jeppe Juel var yderligere i sulkyen to gange, og vi havde håbet på sejr – også med Thon og med Itami.
Thon sluttede på en femteplads – bedre gik det for Itami, der var førende undervejs, men som til slut måtte se sig henvist til en tredjeplads.