Pernille slog til
Der har været langt mellem sejrene for den fynske amatørkusk, Pernille Rasmussen i denne sæson ja, inden søndagens løb havde hun blot vundet en enkelt sejr
Pernille Rasmussen er forsvarende amatørchampion på den fynske bane – i fjor hjemførte hun championatet med 11 sejre og siden 2005 har hun været amatørchampion i Odense ikke færre end fem gange.
Det er derfor en ret uvant situation Pernille Rasmussen har været i.
Ja, netop har været i, for denne søndag eftermiddag vandt Pernille Rasmussen to gange.
Først med nyerhvervelsen Kingly Skovly, der gik et imponerende løb udvendigt for førende Royal Dream og til slut viste sig stærkest og sejrende overraskende til odds 24.53.
– Denne sejr betød at kun en enkelt kupon havde den rigtige V65-kombinationen og en spiller, havde købt en Lynkupon til 192 kroner hos danske Spil kunne indkassere 200.000 kroner.
Kuponen havde ikke mindre end 8 heste ud af 11 på i 5. afdeling, men ikke Kingly Skovly – da Cross de Luxe måtte udgå kort før start, kom Kingly Skovly ind om reserve!
Endvidere vandt Pernille Rasmussen programmets sidste løb med Dream Quantarie, der her fik karrierens første sejr.
Disse to sejre var i øvrigt Pernille Rasmussens første på hjemmebanen i år!!