Pennyworth alene over banen!
Afstamningsmæssigt er Pennyworth – med al respekt – et par klasser over konkurrenterne i aftenens 5. løb på Billund Trav. Den er nemlig ¾ broder til den svenske tophest Quid Pro Quo, der som 4-åring allerede har tjent 4.1 mio. SEK og sat rekord 1.11.0.
Der er selvfølgelig en grund til at en hest med den afstamning er havnet i Danmark – sundhedsproblemer!
Og i en alder af 5 år har Pennyworth da også kun startet fem gange som 4-åring, hvor den vandt fire sejre og en gang i år – tilbage i januar, hvor den også sejrede. Altså i alt seks starter.
Det har været et tålmodigt arbejde fra træner Morten Juul at få Pennyworth klar igen, men nu er det sket og efter et prøveløb, hvor den noteredes for 1.21.1/2000 m i Billund, er den klar til start.
Til banens hjemmeside siger Morten Juul om Pennyworth:
”Han gik ikke noget specielt i hans Prøveløb, hvor han virkede noget tung bagi og han havde heller ikke gået hurtigt efter hans skadespause. Siden var han i et Rutineløb et par uger senere, hvor han blæste rundt om de andre, da jeg trak ham ud og kom hjem på en 1.19-tid. Han var markant gået frem til det løb. Siden skulle han have startet, men stod med et tykt bagben, men nu har han trænet godt og er klar igen. Han virker helt klar og det kan selvfølgelig være han mangler løbet i kroppen. Han har så høj klasse ham her og er en rigtig væddeløber. I træning har han faktisk aldrig imponeret, men han tager sig sammen når det er løb. De andre skal være hurtige for at tage en længde på ham og jeg er optimist. Det var planen han i forår eller sommer skulle have gået uden sko for første gang, da han fløj rundt i et arbejde sådan inden han blev skadet, men nu har han været længe væk, så det med uden sko må vi gemme til næste år.”
Du kan læse flere kommentarer til aftenens løb på dette link – klik her
Og baneprogrammet kan du finde på dette link –klik her