Peak Performance gjorde det igen
Peak Performance vandt som ventet også Markedsrestauranten Brørup Grand Circle 4-års Hoppechampionat 2011 i sikker stil og cementerede dermed sin position som årgangens suveræne dronning.
Hun vandt Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix og Dansk Hoppe Derby, og i dag gik Peak Performance også til tops i årets sidste storløb for de 4-årige hoppers storløb, Grand Circle 4-års Hoppechampionat.
Steen Juul forsvarede uden problemer indersporet fra start og fik hurtigt næstfavoritten Prada Cloc frem til dødens, mens Pretty Cowboyland tog ryg på den førende.
Den stilling holdt helt til mål.
Efter 1.13,6 den første kilometer holdt Peak Performance farten til kort, men sikker sejr foran Pretty Cowboyland og Prada Cloc, der gik klart godkendt, selvom Ole Benders hest i dag måtte tage til takke med tredjepladsen fem andenpladser på stribe i bl.a. Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix og Dansk Hoppe Derby.
Peak Performance – der ejes af Nordisk Vabene AB – fik 205.000 kroner for sejren, der var Good As Gold-hoppens syvende på stribe, og har dermed tjent 857.500 kroner i denne sæson!
Til sammenligning vandt Nobodybeatsthebeat, der også var helt outstanding blandt hopperne i Derbysæsonen, 902.000 kroner i 4-årssæsonen (2009).
Resultat – Grand Circle 4-års Hoppechampionat 2011:
1 | 1 | Peak Performance | Steen Juul | 1900 | 13,5 | 13 |
2 | 2 | Pretty Cowboyland | Kenneth Andersen | 1900 | 13,7 | 1055 |
3 | 7 | Prada Cloc | Ole Bender | 1900 | 13,7 | 77 |
4 | 12 | Pila Lane | Ken Ecce | 1900 | 14,2 | 300 |
5 | 11 | Paula Vang | Birger Jørgensen | 1900 | 14,4 | 411 |
6 | 9 | Picture F H | Axel Jacobsen | 1900 | 14,4 | 49 |
7 | 6 | Pindus | Henrik Lønborg | 1900 | 14,5g | 126 |
8 | 3 | Pretty Woman | Rene Kjær | 1900 | 15,6 | 635 |
9 | 5 | Passe’ Lollipop | Knud Mønster | 1900 | 15,7 | 433 |
10 | 4 | Papaya Derm | Christian Clausen | 1900 | opgg | 822 |
11 | 10 | Picture Perfect | Per Østergaard | 1900 | g | 1804 |
Steen Juul vandt også løbet forinden (7. løb) med Jeppe Juel-trænede Princeton (ENS Snapshot), der trods et løb i dødens var stærkest til slut og sejrede i tiden 1.14,2a/1900 meter foran Optik Vang og Nicki Star.
Favoritten Onaldo Ellelund havde en offday og sluttede uplaceret. Morten Friis forsøgte sig i tredje spor med 7-800 meter tilbage, men der var intet at “skyde med” til slut.