03 apr2011
Paula Vang tilbage i vindercirklen
Jan Friis-trænede Paula Vang (Buvetier d’Aunou) og Birger Jørgensen til tops i 4-årsløbet på Fyn efter en fin præstation.
Favoritten (31:10) Photo Vategård var toneangivende fra start og ned forbi publikum første gang kom Paula Vang frem til dødens, for siden at overtage føringen da førstnævnte rullede over i galop efter ca. 750 meter.
Paula Vang holdt siden farten til sikker sejr i tiden 1.16,1a/1640 meter foran outsiderne Pharell og Peter Lykkegård. Næstfavoritten Prada Dirt havde en offday og galoperede efter ca. 900 meter.
Dagen blev indledt med et amatørløb, der blev vundet af Bjarke Christensen med Little Jolly (Carmody Lobell), som tog sin anden sejr i træk.