Partout Simoni prøver igen
Efter den uheldige start i sidste uge, hvor Partout Simoni måtte løbe det meste af løbet med et punkteret dæk, der ydermere viklede sig rundt om hjulet, er den danskfødte tophest atter til start i eftermiddag på Vincennes.
Partout Simoni med Dominik Locqueneux er til start i eftermiddagens 3. løb, som er blandt de løb som DanToto tilbyder spil på i dag.
Løbet, Prix de Chateuadun er et Gruppe III-løb med en samlet præmieusm på 110.000 Euro – distancen er 2850 meter.
Det er et virkelig topfelt, der mødes og løbet har ikke blot Partout Simoni som skandivanmisk islæt, men også Putte Toplinbe, Nahar, Zorro Photo, Dileva Käll og Juggle Face.
Løbets favorit er dog fransk, nemlig sejrshesten Tchao de Loiron med Jean Michel Bazire, der i sidste uge vandt Partout Simoni løb.
Fra morgenstunden står Partout Simoni til 60 gange pengene, men det bliver den vel ikke ved med!