Panne de Moteur til Elitloppet?
Foto kanal75
Efter et skuffende nederlag i forrige start rejste 5-årige Panne de Moteur sig som en Fugl Phønix og satte ældre konkurrenter let til vægs i Silverørnen på Solänget lørdag eftermiddag.
Allerede inden nederlaget til David Sisu for 14 dage siden var Panne de Moteur et varmt bud på en Elitloppsdeltager, men så var det at den blev slået.
Tavlen blev imidlertid visket ren denne lørdag eftermiddag, hvor Panne de Moteur med Ôrjan Kihlström i sulkyen sejrede efter behag på en halvtung bane i 1.13.0a/210 4m.
Nu venter ejeren Travkompaniet og træner Stefan Hultmann blot på at Tore Fyrand ringer og inviterer.
Panne de Moteur er trods det franske navn af ren amerikansk afstamning med Credit Winner som fader og Donerail-hoppen Jalopy som moder
Navnet betyder i øvrigt MOTORFEJL- eller FEJL I MOTEREN – men det passer i hvert fald ikke på Panne de Moteur, der normalt er velgående på alle cylindre.