Panamera Racing solgte og købte
Danske Panamera Racing solgte Head Line for 8.500 Euro på Prix d’Amerique-auktionen fredag aften, men købte to andre heste til en samlet pris af 168.000 Euro!
– Head Line skulle bare væk, fortæller Jens Glud Hansen fra Panamera Racing. Jeg tror, det var nogle italienere, der købte den.
Ny hos storstalden er den 4-årige Ready Cash hoppe, Action Replay, der har rekord 1.14.6 og har tjent 71.230 Euro.
Den har været trænet af Jean Etienne Dubois, og vandt den 9. januar på Vincennes i 1.15.6.
Den kostede 120.000 Euro – eller 900.000 kroner!!
48.000 Euro måtte storstalden betale for den 7-årige vallak, Tayson de Houelle (Insert Gede), der senest har startet den 23. november på Vincennes, hvor den sluttede uplaceret. 10 dage forinden havde den vundet monteløb i Bordeaux.
Tayson de Goulle, der i alt har tjent 121.230 Euro og sat rekord 1.14.6 i monte, har været trænet af toptræneren Franck Le Blanc, der i morgen har to startere i Prix d’Amerique – Up and Quick and Save the Quick.
Prix d’Amerique-auktionen blev slet ikke så dårlig, som vi skrev i en tidligere artikel. Franskmændene har tilsyneladende haft problemer med opdateringen.
Auktionens højeste pris blev 310.000 Euro – eller omkring 2.5 millioner kroner – som blev betalt for Al Capone Jet (Jag de Bellouet) – en fire-års vallak med rekord 1.13.8 og som har tjent 141.520 Euro. For en uge siden vandt den et Gruppe 2-løb med 54.000 Euro i førstepræmie!
Fire heste kostede over 100.000 Euro på auktionen, og det kom til at betyde, at gennemsnitsprisen steg til 20.185 Euro – en fremgang på ikke mindre end 13.45% i forhold til i fjor, og den tredjehøjeste gennemsnitspris inden for de seneste ti år.
Se alle resultater fra den franske auktionsside – klik her