På besøg hos Per Lennartsson
Per Lennartsson, træner på Solvalla med træningskvarter på Jordanstorp Sáteri ved Gnesta, en lille by 50 km uden for Stockholm, har i år prikket to heste til start i Elitloppsforsøgene søndag eftermiddag. TravService.dk har besøgt den succesrige træner og de to deltagere i Elitloppsforsøgene.
– Det er bare helt fantastisk!
Det er varmen i stemmen og glæden i øjnene der fortæller om den genuine begejstring, der gennemsyrer den person, der afleverer den her ellers lidt forslidte frase, der unægtelig i sig selv slår streg under, at noget er lykkedes.
Og Per Lennartsson er lykkedes. Han er en af de etablerede Solvalla trænere, der gennem mange år har præget rikstoto-løbene i Sverige. Men sæsonen 2011 er alligevel indledt med en helt utrolig succes kulminerende med to af staldens heste inviteret til verdens største sprinterløb, Solvallas internationale Elitlopp.
Og det er den triumf, Per Lennartssons udsagn ”Det er bare helt fantastisk!” sigter på. Og de firbenede atleter, der står for triumfen, er den relativt til stalden nytilkomne Year In Review og Per Lennartsson specielle øjesten Rakas.
Rakas – min elskling
Per Lennartsson beretter om Rakas:
– Jeg har haft ham lige fra starten og kørt ham til osv. Han så ikke ud af noget som helst som unghest, og det vare bare så, at man tænkte: okay, nu prøver vi med ham og så ser vi, hvordan det går. Han stod med to udadbøjede forben med tykke hævelser. Det første årstid var han kronisk halt på det højre forben.
– Jeg indså tidligt, at skulle han klare prøveløbet, måtte jeg ty til banen i Eskilstuna, hvor der var en lille motionsbane uden for banen, hvor jeg kunne varme haltheden bort. I selve prøveløbet overraskede han alt og alle og løb ubesværet en 1:17 tid over mellemdistancen. Og i debuten efterfølgende og løbene derefter igen skete det samme – og lidt efter lidt blev jeg klar over, at jeg her havde en hest ud over det sædvanlige. Især sidder der et utroligt skarpt hoved på ham – han er klog som bare Fanden.
– Han er en konge i stalden, som let kan tryne alle andre. Så han har fået en plads i en udeboks, hvor han kan overskue træningscampen, og derfor let kan følge med i det hele. Samtidig er han lidt afsondret og bruger ikke så mange kræfter på at vise sig over for de andre i stalden. Men hvis jeg har en hingst, der bliver lidt for kålhøgen, så kan jeg bare stille ham ud i boksen ved siden af Rakas, så skal Rakas nok hurtigt få sat den opsætsige på plads.
Per Lennartsson (nummer to f.v.) illustrerer med armene hvordan Rakas benstilling så ud, da hingsten som 2-åring troppede op hos træneren. Rakas lytter interesseret med.
Rakas, der som fireåring var med i alle betydende løb for årgangen, derbyet, Breeders Crown, Kungepokalen og Sprintermesteren, er efter Victory Party og Tricky Woo. Moderen er søster til Jolly Rocket, som Per Lennartsson vandt hoppederby med.
– Og Rakas har samme ejere som Jolly Rocket, Solitaire Trading. Bag dette pseudonyn gemmer sig en familie. Et ægtepar og to sønner, dog er manden siden Jolly Rockets storhedstid død, så det er fruen og sønnerne, der driver hesteholdet videre. Ud over Rakas ejer de en toåring. Fruen Raja Olsson er finsk, og hun står bag navnet Rakas, der netop er en finsk glose, der betyder ”Elskling”.
– Han står dog netop også mit hjerte nær, bedyrer Per Lennartsson og slår fast:
– Hvis vi skulle være så utroligt heldige, at begge mine deltagere går videre til finalen i Elitloppet, så kører jeg uden tvivl Rakas. Ham har jeg fulgt siden toårssæsonen, som sagt selv kørt til, og han er bare så speciel. Han er som en kejser uden fine manerer. Når vi promenerer på træningsbanerne herhjemme, så tror du han er en hest, der ikke engang har tjent en krone. Han kringler og kråler og vrinsker og ter sig, men der er absolut intet ondt skabt i ham. Når startkommandoen lyder til et løb, ved han hvad det gælder og så bliver han en helt anden – en fokuseret væddeløber. Hvis han skal til tops i forsøget, så skal han have et løb på rulle og så sætte sin hvasse slutspurt ind til slut. Til gengæld er den slutspurt yderst dræbende, og forhåbentlig løber han forbi så mange til slut, at han er med i finalen. Han er god nok til det i den form, som han er i nu.
– Og jeg har allerede aftalt med Erik Adielsson, at han så kører Year In Review, altså forudsat at vi har den optimale tur at begge går videre efter deres respektive forsøg.
Rakas har sit eget skema.
– Rakas skal altid i fold kl. 7.00, når han er fodret af om morgenen. Så skal han ind i boksen kl. 9.00, hvor han slapper af og tager sig en lur. Eventuelt skal han gå et arbejde, hurtigt eller langsomt, hvorefter han igen slapper af i boksen til ved to-tiden om eftermiddagen, hvor der venter et ophold i folden på to- til fire timers varighed, inden aftensmaden står for døren. Han foretrækker sin hverdag skemalagt på denne måde. Her torsdag formiddag har han så gået tempoarbejder i intervaller på rundbanen, og med den adrenalin i kroppen er han nu klar til søndagens store opgave, beretter Per Lennartsson.
Year In Review – begunstiget af blødere oplæg
Den store overraskelse i den 60. udgave af Elitloppet er uden tvivl Year In Review.
– Jeg fik ham i november sidste år, hvor vi indledte med at give ham ro. Vi trænede kun ganske lidt, og tog først for alvor fat her efter den strenge vinter, og da er vi henne ved marts i år. Og han gik utroligt godt lige fra første gang jeg kørte ham, og det blev til tre sejre, alle tre sejre vildt imponerende, ikke mindst da han her den 18. maj sænkede Iceland efter en helt utrolig afslutning. Year In Review er nok den af mine, der mest tåler at gøre noget selv undervejs, men jeg vil da forsøge at give ham et afventende løb for så med en 5-600 m igen søge mig ud til angreb – han har en fin afslutning, som han i modsætning til Rakas, kan trække ud over den halve kilometer. Year In Review har skrøbelige ben, men er utrolig hårdfør forstået på den måde, at lungekapaciteten og hovedet er i top. Han giver alt hvad han har i sig til mållinjen er nået – lidt ligesom når man ser langskiløbere give alt i sig op mod mållinjen for så at falde helt sammen, når stregen er passeret – sådan går han også, lige så snart vi har passeret mål, så smider han sig billedligt talt ned – han er parat til at bruge alle sine reserver for at komme først.
– Er han på toppen på søndag, og det regner jeg da med han er, så har han bestemt kæmpe chance for at gå videre – efter min mening.
Year In Review er en amerikanertraver, der indledte sin væddeløbskarriere over there. Siden blev han eksporteret til Sverige og havnede hos Åke Svanstedt.
– Jeg har forstået, at han hos Åke var træningspartner med Thorvald Palema, og Åke gav dem sit vanlige – og bestemt også ganske kløgtige og indbringende – træningsoplæg, som er hårdt og krævende. Og jeg tror, at for netop en US-traver som Year In Review, var det for hårdt, og derfor levede han i den periode ikke helt op til forventningerne. Jeg har givet Year In Review et blødt oplæg og kun ladet ham bestille noget i løbene, og det har han jo svaret udmærket for. Han har et gudsbenådet løbshovede, og har nok en del ugjort at indfri på banerne i forhold til hans kapacitet.
– Han har ikke bestilt andet end løbe i folden i dagene efter sejren over Iceland midt i maj, og det er oplægget for ham til på søndag, fortæller Per Lennartsson.
Delegation fra Danmark inspicerer Year In Review, der tager det med stoisk ro.
Træningsfaciliteterne
Jordanstorp ejes af en rigmand, der kun om sommeren residerer på dette sted. Om vinteren holder han til i sin lejlighed i Stockholm. Per Lennartsson lejer sig ind på stedet, der omfatter et beboelseshus til Per Lennartson og familie, samt stalde og folde til hesten. I alt er der halvfems heste opstaldet på Jordanstorp Säteri, mens tolv heste befinder sig på en filial i nærheden, der mest tæller rekonvalascerende heste, ja – mens TravService er på besøg ankommer faktisk hest nr. 103 til Per Lennartsson.
På Jordanstorp findes en ligeudbane på 1000 meter. Det er ifølge Lennartsson Sveriges eneste statsfinansierede ligeudbane. Forklaringen er, at den jernbanestrækning, der løber parallelt med matriklen, var til gene for statens uhildede adgang til et naturområde på en halvø bag ved Jordanstorp Sáteri – så for at lette adgangen blev en genvej anlagt. Det medførte at et stort klippeparti ved hjælp af dynamit måtte springes i to dele. Så vejen kunne passere. Den lille vej er nu ligeudbane for Per Lennartsson.
Per Lennartsson ses yderst til venstre sammen med tre staldfolk i gang med unghestetræningen på den 1000 meter store rundbane i de idylliske omgivelser på Jordanstorp Säteri.
Der er også en 1000 meter rundbanetil tempo- og hurtigarbejder, og bag denne et skovareal md 4 km skovstier, hvor hestene dagligt for motionstræning. Oppe ved indgangen til skovpartiet er anlagt en bakke, hvor hestene ofte – dvs. gerne tre gange om ugen – for nogle pas. For nye heste er 4 ture på bakken ofte nok til at gøre dem helt udmattede, men med kontinuerlig træning når de gerne op på seks ture i bakken, inden de bliver forpustede.
– Så er de ved at være klar til at vinde løb, fastslår Per Lennartsson.
Per Lennartssons heste anvender derfor det meste af tiden, hvor de træner, på denne bakkestrækning, og det er omdrejningspunktet i træningskonceptet.
Per Lennartsson overtog Jordanstorp Säteri for fem år siden. Før den tid var det center for unghestene hos Roger Wallman.
Midt på Jordanstorp Säteri ligger en ikke helt lille sø, som om vinteren, når den er tilstrækkelig tilfrosset, bliver brugt til træningsbane.
– Det er vældigt godt at træne på isen og giver afveksling for både heste og mennesker, lyder det fra Per Lennartsson.
Sveriges eneste statsfinansierede ligeudbane, som Per Lennartsson lidt humoristisk betegner ’rakbanan’ som går durk igennem et klippeparti – her har man i sin tid sprængt hul igennem.
Per Lennartssons har tre børn, hvoraf sønnen Frederik på 18 som den eneste har arvet faderens interesse for travheste. I et år har han haft licens, og han er en af de 20 ansatte på Säteriet.
Frederik indføjer, at travheste er livet, og det vil han satse en karriere på.
Frederiks farfar Rolf Lennartsson var uddannet ingeniør, arbejdede i mange år som sådan, inden han gjorde sin hobby, travheste, til sit levebrød.- Hvorfor han egentlig gjorde det, er vanskeligt at forstå. Et arbejde som ingeniør var mere givtigt på det tidspunkt og i hvert fald mere sikkert. Men han gjorde det nok fordi det var hans passion. Og det giver på en måde mening for mig, idet jeg tolker det sådan, at han gjorde det for mig. For mig er travsporten virkelig en passion, men hvis ikke min far havde banet vejen, var jeg nok ikke endt som travtræner. Livet her på Sveriges bedste og smukkeste træningscenter omgivet af de mange fine væddeløbere, det er bare en drøm der er gået i opfyldelse, slutter Per Lennartsson.
18-årige Frederik er den eneste af Per Lennartssons tre børn, som deler travinteressen med faderen.
Foto: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO
