15 feb2011
Ozzy Osbourne vandt på Åby Travet
Danskejede- og trænede Ozzy Osbourne (s) vandt her til middag på Åby Travet.
Ride The Night-sønnen blev gæstekørt af Björn Goop, der midt i første sving sendte hesten til spids.
De første 500 meter gik efter 1.13,9 – mens kilometeren blev rundet på 1.16,8.
Ned af sidste langside forsøgte Flemming Jensen angreb med Molly Rocket, men denne løb kort efter ud i fejl. Det samme gjorde sig gældende for staldkammeraten Chip Storm, der ellers havde en topplacering på gaflen.
Inde på opløbet kom P.A. Surprice indvendigt, men Björn Goop lettede blot på linerne bag Ozzy Osbourne, og siden vandt hesten enkelt.
Vindertiden blev 1.15,7a/2140 meter.
Ozzy Osbourne ejes af Anette Mortensen, der fik 25.000 SEK. for sejren.
Det var Ozzy Osbournes 15. karrieresejr.