Owens Club vandt St Michels Race
Italienske heste tog sig af søndagens to storløb – Ulf Thoresens Memorial og St Michel Race i Finland.
Sidstnævnte løb med en førstepræmie på 70.000 Euro blev den fartfest man havde håbet på, selv om der var et stykke til en verdensrekord.
Owens Club (Duke of York) med Pietro Gubellini kunne efter et løb i andet par udvendigt vinde sikkert i 1.10.1a/1609 m foran en meget tapper Surprise Lord (Classic Response) med Jorma Kontio i 1.10.3, der undervejs lå i dødens på førende Womanizer. David Sisu (Lindy Lane) med Ulf Ohlsson nummer tre – også i 1.10.3.
Womanizer tog spids fra start i kamp med Shaq is Back i ryg – de første 500 m efter 1.07.5 og kilometeren efter 1.09.7
Midt i sidste sving gav Womanizer helt op, og derved kom Shaq is Back til at hænge på den. De sluttede som de to sidste over mål.
Se løbet og få genopfrisket dit finske sprog på dette link – klk her