Ourasi aflivet (opdateret m videolink)
En af tidernes allerbedste travheste, franske Ourasi er tidligere på dagen blev aflivet – den blev 33 år gammel.
”Den dovne Konge” blev den røde hingst kælent kaldt under sin væddeløbskarriere, for den røde hingst gjorde absolut ikke mere end hvad der var nødvendigt for at vinde.
Og Ourasi var en vinder.
Ourasi vandt 58 sejre i 81 starte, tjente i alt 3.3 millioner Euro og satte rekord 1.11.
Ourasi startede også uden for Frankrig, hvor den bl.a. vandt Åby Stora Pris, Oslo Grand og Grosser Preis von Bild.
Ourasi var også med i et af travsportens mest berømte løb, the March of Dimes Trot i USA. Her formåede man at samle verdens bedste travere på det tidspunkt med Ourai og Mack Lobell i spidsen. De blev imidlertid begge snydt af Sugarcane Hanover
I avlen var Ourasi en skuffelse – den fik kun få afkom, desværre, for nogle af dens døtre har gjort det særdeles godt i avlen.
Således er Ourasine moder til bl.a Jocose samt til såvel Laughing Stock og Hilarious, der løbet her i Danmark.
Men selv om Ourasi ikke slog i avlen, blev han ikke glemt, og han modtog til stadighed besøg af travsportselskere, der ville hilse på den gamle stjerne.
Det elskede Ourasi, og det bedste man kunne give ham var æbler.
Men alting får som bekendt en ende, og alderen havde indhentet Ourasi, der blev aflivet denne lørdag morgen, den 12. januar 2013.
PÅ dette link kam du se nogle af Ourasis store triumfer – kik her