Ottende på stribe til Osbourne?
Det hører efterhånden til sjældenhederne, at en dansk travhest vinder syv sejre på stribe, men Osbourne er en af “undtagelserne” og i eftermiddag på Lunden jagter Arvid Olsens 5-åring altså sin ottende sejr i træk.
Osbourne er derfor dagens mest oplagte V5-banker på Lunden, der som sædvanelig har otte løb på programmet med start kl. 15.30.
I Golden Cup-løbet har Luffi Kolgjini-trænede Tiberina fået programmets vindertip, men løbet er åbent og man bør gardere med bl.a. Nesmil Hanover og Ozzy Osbourne. Sidstnævnte skuffede sidst, men meldes i fin form:
– Ozzo Osbourne var under standard senest i Halmstad. Har haft en mindre løbspause. Træner helt fint og fra et bedre spor havde jeg troet på vinderchance, udtaler Flemming Jensen til Travbanen.dk, hvor der som altid er masser af kommentarer til de startende heste.
KLIK HER for at downloade programmet.