Ostron suveræn i DK-debut
Gordon Dahls nyerhvervelse Ostron (Viking Kronos) suveræn i sin første start i Danmark efter optimal styring af Birger Jørgensen.
Gordon Dahl havde overladt linerne bag Ostron til Birger Jørgensen og sad selv op bag Leif Jokumsen-trænede One To One, der blev sendt til føring fra staart foran Spott Mollie M J. Første 500 meter gik efter 1.15,3.
Ostron kom tidligt frem som første hest i andet spor og overtog føringen efter ca. 700 meter. Herefter var der kun én hest på banen og den svenskfødte 4-åring sejrede ganske let i tiden 1.17,1a/2100 meter foran One To One og Spott Mollie M J.
– Vi måtte justere lidt på ham inden løbet, men synes vi klarede det meget godt, selvom der stadig er nogle justeringer. Gordon vidste jo ikke mere end mig, så han prøvede først med lidt lettere balance og et lukket hovedlag, men det endte med åbent hovedlag og boots på forbenene. Han løb dog stadig lidt ud og ind, men virkede stærk. Jeg kørte lidt på sikkerheden og hesten havde en del sparet over mål, sagde Birger Jørgensen efter sejren.