Oslo Grand Prix bliver et stjernemøde
Årets udgave af Oslo Grand Prix tegner til at blive et af de bedste løb i nyere tid.
Foreløbig er Rapide Lebel, Lisa America, Maharajah og Yarrah Boko klar, og i fredags takkede Åke Svanstedt JA til invitationen med Torvald Palema.
Desuden kan Arch Madness, Define the World og Enough Talk også blive aktuelle. Fredag nat vandt Arch Madness på 1000 meters banen, Pocono Downs, i fremragende 1.10,0 før Enough Talk i 1.10,1.
Med tiden 1.09,0 er Arch Madness den hurtigste traver nogensinde på en 1000 meters bane. Træner og kusk Trond Smedshammer har hele tiden vist interesse for Oslo Grand Prix og Elitloppet – såfremt hesten var på toppen. Nu venter vi blot på invitationen.
Med sejren i Klosterskogen Grand Prix i lørdags kan Steen Juul-trænede Classic Grand Cru muligvis også komme i betraktning.
Oslo Grand Prix afvikles d. 15. maj. Løbet går over distancen 2100 meter med autostart, og har 1.500.000 NOK. i førstepræmie.