21 apr2012
Oslo GP: Arch Madness er klar
Amerikanske Arch Madness, der i fjor vandt Oslo Grand Prix viste i nat, at formen er i top, da den vandt på The Meadowlands i 1.09.8.
8-årige Arch Madness (Balanced Image) ser om muligt ud til at være i endnu bedre form end fjor.
I nat vandt den for Trond Smedshammer i 1.09.8 på The Meadowlands og var 7 længder foran nummer to, Hot Shot Blue Chip (Revenue) med John Campbell, der noteredes for 1.10.7!
Det var årets fjerde start for Arch Madness, og efter en tredjeplads i sæsondebuten, er det bare blevet til sejre siden.
Udover Arch Madness er franske Timoko, svenske Beanie M M og norske Yarrah Boko foreløbig indbudt til løbet, der afvikles den 17 maj.