Osbournes lillesøster til Stockholm
Opdrætteren Ole Berg Thomsen har solgt Vega, der har samme moder, nemlig D’Cherie, som tophesten Osbourne til hesteejere i Stockholm.
– Det er ikke helt tilfældigt, at de har købt Vega. I forvejen har samme ejere nemlig storesøsteren Noir de Cherie (Ganymede), der har gjort det rigtigt godt, fortæller Ole Berg Thomsen til Travservice.dk
Noir de Cherie, der er svenskregistreret, er otte år gammel, men har blot startet 33 gange – det er blevet til 11 sejre, 9 anden- og 3 tredjepladser og en samlet indtjening på 1.075.200 SEK – hendes rekord er 1.13.6.
Vega (Great Challenger) er som nævnt helsøster til Osbourne, men også til Smaragd, der vandt en imponerede sejr på Lunden i onsdags i 1.15.1a/2000 m.
Moderen D’Cherie blev i fjor bedækket – først ved Orlando Vici uden at komme i fol – og så ved Stand Strong – hun blev drægtig, men uheldigvis med tvillinger, som hun for nylig kastede.