Orali gav opvisning
Elegante Orali med Jeppe Juel i sulkyen er tilbage i højeste gear og legede sig til sejren i Liga 1 på Skive Trav lørdag aften.
Trods sine nu otte år har Orali (Great Challenger) blot startet 44 gange i karrieren – i næsten halvdelen af starterne – de 20 – har han passeret målstregen som vinder.
Efter en løbspause siden begyndelsen af maj i fjor er Orali tilbage, og hvis lørdagens præstation var en indikation for, hvad vi kan forvente af Orali i år, så bliver det spændende at følge ham.
I silende regn legede Orali sig til sejr i 1.15.4a/2100 m foran Nouvelle Pelle med Flemming Jensen i 1.16.1.
En anden fin præstation stod Knud Mønsters sejrssluger Rocky PH (Earthquake) for, da den nedkæmpede længe førende Sexy Dirty Money med Flemming Jensen fra dødens
Da Mønster lidt ind i opløbet trak trumfkortet – det norske hovedlag – trak Rocky PH det nødvendige forbi en tappert kæmpende Sexy Dirty Money – begge fik noteret 1.17.0a/2100 m.
Det var 16. sejr til Rocky PH siden Knud Mønster overtog den i december 2012.
Hesten har startet regelmæssigt og har formået at udvikle sig i takt med sin øgede startpræmiesum, der nu er på 437.000 kroner.
Knud Mønster fik løb til stalden, da Birger Jørgensen sejrede med Tour de Pejsegården (ENS Snapshot) i 1.21.9/2100 m. Det var første sejr til Tour de Pejsegård, der i Etolia Jet har samme moder som NFT-hesten Steinman.
Birger Jørgensen vandt også med Anders Pedersen-trænede Remember AM (Rydens Ulano), der tog sin anden sejr i træk.