Ophoto Brogård tilbage med sejr?
Ophoto Brogård kneben favorit i velbesat “hurtigklasseløb” på NKI Racing Arena Aalborg.
Henning Olesens Derbydeltager vandt sidst den gæstede NKI Racing Arena Aalborg, men i aften kan Ophoto Brogård forvente hård modstand fra heste som bl.a. Laredo King og Power To Elegance. Bent Svendsen er dog som altid optimist:
– Ophoto Brogård havde vi i rutineløb i Århus, men han fungerede ikke i svingene, så det bliver fremover venstre rundt. Her har han fået et godt tilbud og uden trafikproblemer er det en vinderchance, vurderer Skive-træneren på sin hjemmeside.
Bedste bud på en V5-banker må være 1 Puk Toft i V5-2. Knud Mønsters fine 4-årshoppe kommer med en frisk sejr fra hjemmebanen og det ligner føring fra start til mål.
I skrivende stund er der ingen ændringer til aftenens løb.
KLIK HER for at downloade programmet.