28 okt2013
Opdrætterforeningen klar til ny auktion
På Opdrætterforeningens bestyrelsesmøde søndag blev det bestemt, at man også i 2014 vil arrangere auktion i samarbejde med Aalborg Væddeløbsforening.
– I bestyrelsen var der enighed om, at auktionen skal gentages, men at vi på baggrund af de sidste to års resultater, udelukkende vil have den åben for åringer, siger Opdrætterforeningens formand, Mikkel Stub.
– Vi har også den opfattelse, at det er vigtigt, at DTC fortsat arrangerer sin auktion i forbindelse med Derbyet.
– Med hensyn til vore avlshingste og deres opstillingspladser, er det forretningsudvalget, der skal tage stilling til dette, og det sker inden for den nærmeste fremtid, men jeg forventer nu ikke de store ændringer, slutter Mikkel Stub,