Online-betaling til Lundens Danmarkshest
Via Travshoppen åbner Charlottenlund Travbane nu også for online tilmelding og betaling af anparter i Danmarkshesten.
– Desuden er fordelsprogrammet ved at være klart – det bliver anderledes end på de andre baner, idet vi vil give ”vore ejere” en række fordele når de besøger Charlottenlund Travbane – det kan f.eks. være rabat på entre på storløbsdage, rabat i restauration/PitStop etc. Brochuren er på vej i trykken og er klar til Hestemessen i Herning, siger primus motor Karsten Bønsdorf.
– Vi leder fortsat efter en hest og intensiverer nu dette arbejde i forbindelse med at tilmelding og betalings procedure er sat på plads. I øvrigt som den eneste bane i DK med online-betaling – hvilket jeg ser som et stort plus for projektet. På markedsføringssiden arbejder vi med meget spændende planer, som vi håber på at kunne fortælle mere om i løbet af den næste uges tid.
KLIK HER for at købe anparter i Lundens Danmarkshest.