On Track Piraten tilbage på Vincennes
Får On Track Piraten revanche over for nederlaget i Prix de Luxembourg? Den har muligheden i eftermiddag i Prix du Plateau de Gravelle over 2100 meter auto på Vincennes – et løb du kan spille til i DanToto og se på Racing Live.
Svenske On Track Piraten kom til Vincennes for en lille måned med en frisk sejr, hvor Maharajah var blandt de slagne, og i Prix de Luxembourg var den favorit til 2.9 gange pengene.
Efter et løb i spids, hvor den fik tryk i flere omgange, kapitulerede On Track Piraten, der da havde Jos Verbeeck i sulkyen, og sluttede på en sjetteplads.
I eftermiddag er On Track Piraten tilbage på Vincennes – nu med Erick Adielsson i sulkyen og i en mere outsiderbetonet rolle. Omkring 10 gange pengene fra morgenstunden.
Distancen er den samme som i Prix de Luxembourg og spor 10. indvendigt i anden række er næppe helt dårlig for den svenske traver.
Men – et Gruppe III løb på Vincennes er selvfølgelig ingen gavebod for en svensk traver, og der er gode konkurrenter.
Løbets favorit er Triode de Felliere med Anthony Barrier, der senest var ude i Prix de France, hvor den blev nummer syv.
Vinderen af Prix de Luxembourg, Turbo Jet er også til start. Som vinder gav den dengang 52 gange pengene og den er også outsider her.
Jeg tror, at On Track Piraten har en god chance i eftermiddagens løb, der afvikles kl. 13.50.
Det er også i eftermiddag, at Stald Ritas koldblodstraver er til start på Vincennes på topkusken Eric Raffin i sulkyen.
Mens Eric Raffin er i topform – han vandt to løb på Enghien i går – så kniber det nok lidt mere med Närby Kalabalik.
koldblodsløbet afvikles som 7. løb klokken 16.30.
Se startlister, odds og ikke mindst tips på geny.coms hjemmeside – klik her