Omaha til start i Frankrig
På søndag starter Henrik Thomsen-trænede Omaha på den franske provinsbane, Graignes
Omaha kom med på yderste mandat i løbet og skal starte med programnummer 1.
Løbet er udskrevet over 3350 meter volte og forbeholdt 6, 7 og 8-årige heste, der ikke har tjent mere end 135.000 Euro. Der er 25 meter tillæg ved 70.000 Euro. Omaha starter med 57.406 Euro.
Førstepræmien i løbet er på 11.250 Euro.
Omaha (Varenne) skal køres af Yoann Lebourgeois, der især er kendt som en dygtig monte-rytter – i fjor vandt han således verdens største monteløb, Prix de Cornulier med Quif de Villeneuve.
I år har han vundet 52 monteløb, men også 30 sulkyløb.
Graignes-banen er 1.034 meter i omkreds.
Omaha skal blive i Frankrig, hvor den opstaldes på Henrik Thomsens filial hos Sofie Aransson på slottet Haras de Plessis.